Ny publikation fra SUSTAINABLE BUILD

Bliv klogere på SUSTAINABLE BUILD, bæredygtigt byggeri og innovative løsninger i den nye publikation om projektet. Mød de 18 innovatører, der har været en del af projektet gennem de seneste to år 2016-2017 – se, hvor de er i dag og hvilke partnere de har fået kontakt med. Få også ny inspiration fra arbejdet i projektets tre Task Forces, der hver har stillet skarpt på et aktuelt tema: Udbudsprocesser, Sundhed og indeklima og Materialeviden.

Læs hele publikationen lige her – og del gerne i dit netværk!

SUSTAINABLE BUILD er klar med årets 8 innovatører

Kommer robotter og open-source teknologi til at revolutionere bæredygtigt byggeri? Otte bæredygtige innovationer, står klar til at møde topfolk fra hele den danske byggebranche for at få rådgivning og sparring til, hvordan de skal komme ind på markedet og revolutionere branchen.

Over to dage, d. 31. maj og 1. juni, skal otte udvalgte innovatører vise deres løsninger frem foran et panel af bygherrer, arkitekter, producenter, investorer og andre kompetente topfolk fra den danske byggebranche. Det sker til arrangementet Accelerator Forum, hvor alle involverede skal bidrage til at revolutionere branchen og skabe vækst inden for bæredygtigt byggeri. De to dage er kulminationen på årets arbejde i projektet SUSTAINABLE BUILD. Målet er at øge genanvendelsen af materialer, komponenter og bygninger samt styrke vækst inden for bæredygtigt byggeri:

“Dansk design og byggeri er kendt for høj kvalitet og stærke kompetencer inden for miljø og bæredygtighed. Styrkes denne position yderligere, så står danske virksomheder endnu stærkere i den internationale konkurrence og kan gøre sig gældende på det voksende globale marked for bæredygtige produkter og løsninger i byggeriet,” siger Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond, der har støttet SUSTAINABLE BUILD med næsten seks millioner kroner i forbindelse med fondens særlige tema om bæredygtig produktion.

Stærkt innovatørfelt

De otte udvalgte innovatører kommer med alt fra robotter, som sænker brugen af beton i byggeriet, til digitale platforme, som sammenligner byggerier og produkters bæredygtighed. De er udvalgt fra et bredt ansøgerfelt med ansøgninger fra 11 forskellige lande. Fire af de udvalgte innovatører er danske, tre er hollandske og en er britisk. Sidstnævnte er WikiHouse, som er et open source bygningssystem:

”WikiHouse er et open source-projekt, der er rettet mod at genopfinde den måde, vi bygger i dag. Vi har skabt en platform, hvor arkitekter, designere, ingeniører, opfindere, producenter og bygherrer sammen kan være med til at skabe nye bæredygtige og effektive byggestandarder. Løsningerne er til rådighed for alle, og målet er, at de skal blive til nye industristandarder og være med til at forbedre byggeprocesser universalt”, siger Alastair Parvin, der er grundlægger af WikiHouse.

En anden af årets innovatører er danske Odico, som arbejder med at reducere mængden af ressourcer ved at optimere måden, hvorpå vi fremstiller bygningskonstruktioner:

”Vi har udviklet en robotstyret fremstillingsmetode til at lave betonkonstruktioner, der er mere end 15 gange hurtigere end eksisterende produktionsmetoder. Hvis metoden bliver anvendt, vil CO2-belastningen blive kraftigt reduceret”, siger Anders Bundsgaard, CEO, Odico.

Mød alle otte Sustainable Build 2017 innovatører her

Til Accelerator Forum får innovatørerne faglig sparring fra eksperter og beslutningstagere på tværs af byggeriets værdikæde. For innovatørerne handler det om at få hjælp til at skalere deres innovation, få deres første pilotprojekt og få skabt samarbejder med SUSTAINABLE BUILDs partnere:

”Det har været fantastisk at stifte bekendtskab med den nytænkning og innovationskraft, der spirer frem i byggesektoren, og jeg glæder mig til den videre proces. Det er et stærkt et felt af innovatører, der er udvalgt, og deres løsninger skal ud og bruges på byggepladserne. Jeg drømmer om at vi de kommende år får bygget nogle flere fyrtårnprojekter, der kan inspirere nationalt og internationalt. Med dette års nye innovatører i SUSTAINABLE BUILD får vi udvidet mulighedsfeltet”, siger Signe Kongebro, partner og chef for bæredygtighed hos Henning Larsen Architects.

”Der skal i de kommende år bygges rigtig mange nye boliger og bofællesskaber til unge, børnefamilier og ældre i nærheden af de større byer. Vi er, som pensionsselskab, altid interesseret i, hvordan man kan få skabt og forenet livskvalitet og bæredygtighed med kommercielt attraktive projekter”, siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør, Pension Danmark.

Innovationerne får både hjælp fra store og små aktører fra branchen, der selv har erfaring med at bryde igennem med nye innovationer som mindre virksomheder:

”Som iværksætter kender vi selv til de udfordringer, der kan være for at bryde igennem med nye løsninger og idéer i en stor branche. I SUSTAINABLE BUILD får innovatørerne mulighed for både at få rådgivning fra større aktører og kan høste af vores erfaringer med markedet som iværksættere. Samtidig får vi mulighed for at få indblik i nye danske og internationale løsninger, der er med til at gentænke branchen og skabe nye bæredygtige løsninger”, siger Flemming Werk, COO, Advance Nonwoven.

 Bæredygtigt byggeri skal løftes på tværs af branchen

Det er netop behovet for nye løsninger og samarbejder på tværs af branchen, der har fået Industriens Fond til at samle aktørerne i SUSTAINABLE BUILD. For at kunne løse de udfordringer, byggebranchen står overfor og føre byggeriet i en mere bæredygtig retning, må branchen være fælles om udviklingen:

”Der er brug for modige og kreative mennesker, der tør udfordre og gentænke vores måde at producere og forbruge på. I SUSTAINABLE BUILD bliver der bygget vigtige broer mellem det nye og det etablerede. Opfindere og mindre virksomheder får mulighed for at præsentere nye produkter og processer for etablerede virksomheder, og byggebranchen får input til at forny deres virksomhed – til gavn for forretningen og miljøet”, siger Bent Hansen, regionsformand, Region Midtjylland

”En af hjørnestenene i SUSTAINABLE BUILD er, at hele branchen er samlet under samme tag. Arkitekter, designere, leverandører, entreprenører, kunder og investorer er med, og der er både etablerede aktører og mindre nystartede virksomheder i blandt. Byggeriets bæredygtige udvikling skal løftes i flok, på tværs af værdikæden og med både store og små aktører, og i SUSTAINABLE BUILD ser vi, hvordan det netop bærer frugt for branchen” siger Kent Matinussen, adm. direktør i Dansk Arkitektur Center, om projektet, der både har deltagelse af virksomheder som Abeo, Connovate og Frøslev Træ, men også større aktører som Henning Larsen Architects, NCC, PensionDanmark, Region Midtjylland og Tarkett.

SUSTAINABLE BUILD samler over 30 forskellige aktører til udvikling og skalering af nye løsninger inden for byggeriet. Accelerator Forum, der afholdes på Godsbanen i Århus, er kulminationen af foreløbigt to års arbejde, hvor partnerne både er med til at skalere de udvalgte innovatører og selv udvikler nye løsninger på nogle af byggeriets centrale udfordringer.

Sustainable Build samler byggebranchen om bæredygtige innovationer og Cirkulær Økonomi

Kina har på tre år brugt mere beton end USA gjorde i hele forrige århundrede og frem mod 2050 vil antallet af folk der bor i byer stige med over 2,5 mia. Herhjemme udgør affald fra byggeri og anlæg f.eks. 45% af affaldet i Københavns Kommune. Det kræver radikal nytænkning i den måde vi designer, bygger, bruger og genanvender bygninger på.

Cirkulær økonomi er for alvor er kommet på den politiske dagsorden, og d. 26. januar tager 140 af byggebranchens centrale aktører det næsten skridt mod at accelerere den cirkulære udvikling i byggeriet. Det sker til Sustainable Build Summit, hvor deltagerne skal arbejde med konkrete cases og blive klogere på genanvendelse og genbrug af materialer i byggeriet. Samtidig lanceres årets innovationsudfordring, der kalder på alle danske og internationale innovatører med en god idé inden for årets emne, upcycling og recycling.

Innovationsprojektet Sustainanable Build samler hele den brede danske byggebranche for at udvikle nye konkrete løsninger, der kan løfte branchen i en mere bæredygtig retning. Projektet er godt i gang med sit andet år og til Summit d. 26. januar tager deltagerne næste skridt mod sammen at finde nye løsninger og hjælpe mindre virksomheder og iværksættere med at komme ind på markedet. Årets tema er upcycling og recycling i en cirkulær økonomi – et tema, der har mange øjne rettet mod sig for tiden fra både regeringen, EU og FN, der ser det som en vigtig del af den bæredygtige udvikling:

“Som investor vil vi gerne skabe byggeri, der giver værdi på lang sigt, som har fokus på energi og sundhed. Byggebranchen er den branche med størst belastning af miljøet, men vi kan ikke drive den bæredygtige udvikling alene. Derfor er samspil og mødet med branchen gennem initiativer som Sustainable Build meget værdifulde for at blive bedre på området. Her lærer vi både virksomheder og samarbejdspartnere at kende og får nogle meget konkrete ideer og input, som vi kan bruge direkte i vores egne udviklingsprojekter,” Marius Møller, ejendomsdirektør hos Pension Danmark og Founding Partner i Sustainable Build.

Sustainable Build Innovationsudfordring kridter banen for nye innovatører

SB DAY1 (27 Of 47) (1)

Potentialerne for Sustainable Build er store og bygger videre på stærke resultater fra sidste år. Her kom branchen frem til nye løsninger og hjalp 10 nye innovationer på vej. Flere af dem har lovende samarbejdsaftaler med projektets partnere og er godt på vej ud i branchen. Til Summit lanceres dette års innovationsudfordring, der igen indbyder danske og internationale innovatører til at deltage med deres gode idé og få mulighed for at skalere den og komme bredt ud i markedet.

>> Læs mere om Sustainable Builds innovatører fra 2016

Tiltag som Sustainable Build skaber bæredygtig udvikling

_MG_5070

Sustainable Build samler en bred vifte af byggeriets parter. Både arkitekter, bygherrer, producenter og entreprenører, store som små, samles og skaber gennem dialog og intensivt arbejde konkrete, bæredygtige resultater, som branchen kan bruge med det samme.

“Der er flere barrierer på vej mod en mere bæredygtig og cirkulær byggebranche. Arkitekternes design dør ofte hos entreprenøren, der er presset af tid og mangler viden og tests til at løse usikkerheden omkring, hvorvidt nye produkter kan holde. Vi mangler en løsning på, hvordan vi hurtigst sikrer, at nye bæredygtige produkter får et løft, ligesom der mangler et overblik. Men det kræver, at branchen har mulighed for arbejde sammen om konkrete opgaver, og det tager Sustainable Build på sig”, Hanne Juel, strategisk udvikler i Region Midt og Founding Partner i Sustainable Build.

Om Sustainable Build
Sustainable Builder et samarbejde mellem Industriens Fond, Dansk Arkitektur Center og Grøn Omstillingsfond og er udviklet i samarbejde med Leaderlab. Sustainable Build realiseres i partnerskab med NCC, Region Midt, PensionDanmark, Henning Larsen Arkitekter, Tarkett, Flügger, Kebony, Outrup Vinduer, Frøslev Træ, Rheinzink, Junckers, Eurotag, Wienerberger, Xella, The Architecture Project, Lendager Arkitekter, GenieBelt, KALK, Connovate, Green Building Council, AY Arcgency, bips, Vugge til Vugge, Advanced Nonwoven, DAKOFA, Dansk Byggeri og Eksportrådet.

>> Læs mere om Sustainable Build her

Sustainable Build

Vi er i Leaderlab stolte over at have været med til etablere Sustainable Build. I stærkt samarbejde med Dansk Arkitektur Center og med støtte fra Industriens Fond og Fonden for Grøn Omstilling og en række fantastiske offentlige og private partnere er det lykkedes at skabe et stærkt partnerskab, der fremmer vækst i bæredygtigt byggeri.

I videoen ovenfor kan du høre en række partnere, branche aktører og innovatører fortælle om udbyttet ved at deltage i Sustainable Build efter det første års arbejde. Mød bl.a. Mads Lebech, Adm. Dir. Industriens Fond, Torben Møger, CEO Pension Danmark, Martin Manthorpe, Strategi Direktør, NCC og Signe Kongebro, Partner Henning Larsen Architects og  Michael Aastrup, Nordisk Direktør, Tarkett samt fire af årets 10 Sustainable Build Innovatører.

Fokus i 2015/2016 har været innovation og vækst i bæredygtige byggematerialer. Fra d. 26. Oktober 2016 sætter vi gang i en ny cyklus der over det næste år vil sætte fokus på innovation og vækst i genanvendelse af byggematerialer. Læs mere på sustainablebuild.dk

SUSTAINABLE BUILD er et samarbejde mellem Industriens Fond, Dansk Arkitektur Center og Grøn Omstillingsfond og er udviklet i samarbejde med Leaderlab.  SUSTAINABLE BUILD realiseres i tæt samspil med byggebranchens leverandører, bygherrer, virksomheder og organisationer.

“Markedet for bæredygtigt byggeri og bæredygtige byggematerialer er stort og voksende – og dermed interessant for danske virksomheder. Branchens aktører er imidlertid meget afhængige af hinanden, når der skal innoveres, eftersom nye materialer, produkter og løsninger skal kunne fungere sammen på tværs af branchen. De kan derfor have svært ved at skabe innovation alene. Målsætningen med SUSTAINABLE BUILD er derfor, at samle branchen og øge innovationen, videndelingen og væksten på tværs af byggebranchen,” siger Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond.

 

”Da vi i Region Midtjylland blev spurgt, om vi ville være partnere i SUSTAINABLE BUILD, var vi ikke i tvivl. Byggeriet er et at de meget vigtige områder i den grønne omstilling – i Europa står byggeriet for 40 procent af det samlede forbrug af energi og materialer! I mange tilfælde kan vi som bygherre spare penge, hvis vi tænker os godt om og arbejder helhedsorienteret for at løse flere udfordringer på en gang. Og så skader det jo ikke at vi forhåbentligt samtidig kan styrke væksten blandt en række virksomheder med miljørigtige og sunde produkter,“ siger Bent Hansen, Regionformand, Region Midtjylland.

Det er en god idé at kigge på de små udviklingsvirksomheder i Danmark, når man skal finde de nye innovationer i byggeriet. Det er en stærk arbejdsdeling, at nytænkningen opspores hos græsrødderne og skaleringen kommer fra os, der har fået ansvaret af samfundet for at udvikle- og bygge bæredygtigt. Det er et ansvar vi tager på os, og samtidigt skal virkeliggøre i et marked, der er under store omvæltninger og presser os for blive mere produktive. Sustainable Build er derfor et udviklingspartnerskab der skærper og fremskynder branchens bæredygtige produktion og konkurrencekraft til fælles glæde, siger Martin Manthorpe, strategidirektør, NCC.

“Med støtte fra Industriens Fond og projektets partnere har vi samlet byggebranchen og sat fokus på innovation og vækst inden for bæredygtigt byggeri. Det er inspirerende at opleve engagementet fra projektets partnere, såvel som de over 200 involverede deltagere i projektets workshops og arbejdsgrupper. Ser vi alene på vores innovationsudfordring fik vi 57 innovationer fra 11 forskellige lande. Det viser, at vi er nået bredt ud i branchen og har fået engageret en lang række forskellige aktører”udtaler Mikkel Kragh, programchef for BUILD hos Dansk Arkitektur Center.

“Der ligger en kæmpe uudnyttet potentiale for vækst i bæredygtigt byggeri – både herhjemme og i udlandet. Men det kræver at vi samler aktører på tværs af værdikæden omkring at fjerne barrierer og skabe rammerne for mere bæredygtigt byggeri. Her spiller vores 10 innovatører en afgørende rolle. Jeg glæder mig til at se hvad de kan drive det til med vores hjælp. ”udtaler Sofus Midtgaard, Managing Partner, Leaderlab

 

Om SUSTAINABLE BUILD:

  • SUSTAINABLE BUILD er et innovationspartnerskab, som fremmer vækst inden for bæredygtigt byggeri.
  • Processen er opdelt i tre faser, hvor første fase udvælger konkrete udfordringer, anden fase indsamler og udvikler løsninger, og tredje fase udvælger de 10 bedste løsninger, som skal skaleres, implementeres og accelereres.
  • Industriens Fond har bevilget en samlet ramme på 5,6 millioner kr. til SUSTAINABLE BUILD.
  • Grøn Omstillingsfond har støttet med 1,5 millioner kr. til SUSTAINABLE BUILD
  • SUSTAINABLE BUILD er udviklet sammen med Dansk Arkitektur Center og LeaderLab.

Hvordan sætter vi tryk på bæredygtigt byggeri og eksport?

Byggeri spiller en afgørende rolle for miljø, sundhed og produktivitet både i Danmark og globalt. På den baggrund samles den danske byggebranche og 10 innovatører 8-9. juni 2016 til Sustainable Build Accelerator Forum for at sætte tryk på bæredygtige innovationer i byggeriet.

Over to dage skal ti udvalgte innovatører vise deres konkrete løsninger frem foran et panel af bygherrer, investorer, arkitekter, producenter og andre kompetente fagfolk. De ti innovatører får hjælp til at skalere deres innovation og mulighed for at lande nye samarbejdsaftaler. De to innovationsdage løber af stablen d. 8. og den 9. juni på Carlsberg Akademi.

Det er kulminationen på årets arbejde i projektet SUSTAINABLE BUILD, hvor byggebranchen fik til opgave at identificere udfordringer og vækstpotentialer inden for bæredygtigt byggeri. Målsætningen er at skabe vækst inden for bæredygtigt byggeri gennem samarbejde og innovation.

Mads-Lebech-collor

”Markedet for bæredygtigt byggeri og bæredygtige byggematerialer er stort og voksende – og dermed interessant for danske virksomheder. Branchens aktører er imidlertid meget afhængige af hinanden, når der skal innoveres, eftersom nye materialer, produkter og løsninger skal kunne fungere sammen på tværs af branchen. De kan derfor have svært ved at skabe innovation alene. Målsætningen med SUSTAINABLE BUILD er derfor, at samle branchen og øge innovationen, videndelingen og væksten på tværs af byggebranchen,siger Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond.

 

Bent-Hansen--collor

”Da vi i Region Midtjylland blev spurgt, om vi ville være partnere i SUSTAINABLE BUILD, var vi ikke i tvivl. Byggeriet er et at de meget vigtige områder i den grønne omstilling – i Europa står byggeriet for 40 procent af det samlede forbrug af energi og materialer! I mange tilfælde kan vi som bygherre spare penge, hvis vi tænker os godt om og arbejder helhedsorienteret for at løse flere udfordringer på en gang. Og så skader det jo ikke at vi forhåbentligt samtidig kan styrke væksten blandt en række virksomheder med miljørigtige og sunde produkter,“ siger Bent Hansen, Regionformand, Region Midtjylland.

Alt fra naturlig maling til vægbeklædning fremstillet af tøjaffald

De ti innovationer er udvalgt på baggrund af året innovation challenge:

 

De ti innovationer spænder vidt: fra spiseligt naturlig maling til vægbeklædning fremstillet af tøjaffald, formaldehydfri lim og vinduer, der automatisk åbner for ventilation med forvarmet luft og sikrer godt indeklima – uden at bruge strøm. De 10 innovationer har deltaget i årets Innovation Challenge sammen med et stærkt felt af 57 innovationer og er udvalgt af SUSTAINABLE BUILDs styregruppe og partnere.

DE 10 udvalgte innovatører er er:

Martin-Mantorphe-collor

”Det er en god idé at kigge på de små udviklingsvirksomheder i Danmark, når man skal finde de nye innovationer i byggeriet. Det er en stærk arbejdsdeling, at nytænkningen opspores hos græsrødderne og skaleringen kommer fra os, der har fået ansvaret af samfundet for at udvikle- og bygge bæredygtigt. Det er et ansvar vi ta’r på os, og samtidigt skal virkeliggøre i et marked, der er under store omvæltninger og presser os for blive mere produktive. Sustainable Build er derfor et udviklingspartnerskab der skærper og fremskynder branchens bæredygtige produktion og konkurrencekraft til fælles glæde”, siger Martin Manthorpe, strategidirektør, NCC.

Signe Kongebro

“Et af vores mål med at være med i projektet var at opnå konkrete og målbare resultater. Det er nødvendigt, hvis vi også skal se en effekt af det i branchen. Det føler jeg vi er godt på vej til at opnå med resultatet fra innovationsudfordringen, og nu gælder det om også at implementere dem i branchen og lade os inspirere af de innovative løsninger. For der er brug for innovation i branchen, særligt hvis vi skal tænke mere bæredygtigt, og det er der et stort behov for, at vi gør,” siger Signe Kongebro, partner og chef for bæredygtighed hos Henning Larsen Architects.

Alliancer på tværs af branchen

Partnere bag projektet inkluderer alt fra Henning Larsen Architects, NCC, Region Midt, PensionDanmark og Tarkett og branchen er således bredt repræsenteret. Partnerne har i samarbejde med et bredt udsnit af byggebranchen samlet tre Task Forces, som har arbejdet med konkrete indsatser og løsninger for øget bæredygtigt byggeri. De tre Task Forces har arbejdet med udbuds- og samarbejdsprocesser, materialeviden og sporbarhed, samt sundhed og indeklima. Resultaterne af deres arbejde bliver præsenteret på Accelerator Forum sammen med de 10 udvalgte innovatører.
Mikkel-Kragh-collor

”Med støtte fra Industriens Fond og projektets partnere har vi samlet byggebranchen og sat fokus på innovation og vækst inden for bæredygtigt byggeri. Det er inspirerende at opleve engagementet fra projektets partnere, såvel som de over 200 involverede deltagere i projektets workshops og arbejdsgrupper. Ser vi alene på vores innovationsudfordring fik vi 57 innovationer fra 11 forskellige lande. Det viser, at vi er nået bredt ud i branchen og har fået engageret en lang række forskellige aktører”, udtaler Mikkel Kragh, programchef for BUILD hos Dansk Arkitektur Center.

Sofus Midtgaard

“Der ligger en kæmpe uudnyttet potentiale for vækst i bæredygtigt byggeri – både herhjemme og i udlandet. Men det kræver at vi samler aktører på tværs af værdikæden omkring at fjerne barrierer og skabe rammerne for mere bæredygtigt byggeri. Her spiller vores 10 innovatører en afgørende rolle. Jeg glæder mig til at se hvad vi kan udrette de kommende dage og måneder.” siger Sofus Midtgaard, Managing Partner, Leaderlab

SUSTAINABLE BUILD er et samarbejde mellem Industriens Fond, Dansk Arkitektur Center og Grøn Omstillingsfond og er udviklet i samarbejde med Leaderlab. Projektet udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse om bæredygtig produktion. SUSTAINABLE BUILD realiseres i tæt samspil med byggebranchens leverandører, bygherrer, virksomheder og organisationer.

For yderligere information kontakt:

Kristoffer Soelberg
Presseansvarlig,
Sustainable Build/DAC,

Mobil: (+45) 40 16 33 32
E-mail: kso@dac.dk
Ole Østrup
Formidlingsansvarlig,
Industriens Fond

Mobil: (+45) 23 80 06 60
E-mail: oos@industriensfond.dk

Sustainable Build er et samarbejde mellem Industriens Fond, Dansk Arkitektur Center og Grøn Omstillingsfond og er udviklet i samarbejde med Leaderlab. Sustainable Build realiseres i partnerskab med NCC, Region Midt, PensionDanmark, Henning Larsen Arkitekter, Tarkett, Flügger, Kebony, Outrup Vinduer, Frøslev Træ, Rheinzink, Junckers, Eurotag, Wienerberger, Xella, The Architecture Project, Lendager Arkitekter, GenieBelt, KALK, Connovate, Green Building Council, AY Arcgency, bips, Vugge til Vugge, Advanced Nonwoven, DAKOFA, Dansk Byggeri og Eksportrådet.

 

CONTACT US!

Let us help you drive transformational change!